Længes du bare efter at være mere dig?
Vi kan ofte forstå med hovedet, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Men vores historie lever ikke kun i tankerne, den lever også i kroppen.
Du kan evt. mærke det som spændinger i nakken, en uro i maven, en knude i brystet eller en krop, der aldrig rigtig finder hvile. Ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi kroppen har båret på mere, end den måske har haft mulighed for at give slip på gennem årene.
Sådan foregår det:
Vi starter med en kort samtale om det, der fylder hos dig lige nu, og om det, du længes efter at mærke mere af i dit liv. Derefter foregår terapien på briksen, i det tøj, du føler dig mest tilpas i. Jeg arbejder med blide tryk, bevægelse, nærvær og opmærksomhed på din krops signaler. Som altid bruger jeg min intuition og healing som en naturlig del af behandlingen.
Nogle gange opstår der samtaler og nye erkendelser. Andre gange er stilheden det, der skaber den største bevægelse. Der er ikke noget, du skal præstere, forstå eller gøre rigtigt. Du skal blot komme, som du er.
Mit håb er, at du går herfra med en følelse af at være kommet lidt tættere på dig selv. Mere rolig i kroppen. Mere blød i hjertet. Mere forbundet med den, du er bag alle de mønstre, der engang blev skabt for at passe på dig. Det er noget af det jeg har set hos de klienter som jeg allerede har haft på briksen.
Pris: 650 kr. for 45 min.
Hvis du mærker, at det lige er noget for dig, er du hjertelig velkommen til at sende mig en besked, hvis du vil vide mere. 🤍
Adressen er Mollerupvej 7 – mollerup golf club
, der er trapper op til mine lokaler
Kundehistorier:
Jeg kom med et uroligt, stresset og frygtsom nervesystem! Et hoved fyldt med tanker, som havde sat sig som spændinger, vrede og frygt i min krop!
Anjas ro, nærvær, indlevelse og faglighed i de nænsomme bevægelser og den indledende og efterfølgende samtale skabte slip af kontrol og vrede i min krop ! Jeg gik derfra med en usigelig og mærkbar Fred i mit hjerte og krop!
Kram Birgit![]()