Forbind krop, sind og sjæl på et
transformerende retreat
for kvinder i august 2025
Unikt retreat for kvinder – en rejse mod indre ro, balance og spirituel indsigt I hjertet af Fyn.
På det historiske Dallund Slot, inviterer vi dig til et transformerende retreat, hvor krop, sind og sjæl forenes i en smuk harmoni.
Der venter dig 4 dage, hvor du vil blive guidet gennem visualiseringer, udviklende øvelser, healing og clairvoyante budskaber – alt sammen designet til at åbne vejen til din personlige og spirituelle udvikling.
Velkommen til et retreat, hvor du ikke bare er en deltager – men en del af et hjertevarmt, støttende og transformerende fællesskab.

Dette retreat er for dig...
der ønsker at fordybe dig i din egen udvikling og genopdage din indre ro, styrke og balance. Gennem guidede healings meditationer, yin yoga og dyb spirituel vejledning, vil du få mulighed for at slippe gamle mønstre og åbne op for din egen indre visdom i et trygt kvindefællesskab.
For dig, der kan genkende en eller flere af følgende:
-
Du er nysgerrig på at udforske det spirituelle og åbne dig for nye indsigter
-
Du længes efter en dybere forbindelse til dig selv og din intuition
-
Du ønsker vejledning til at skabe balance mellem krop, sind og sjæl
-
Du ønsker et pusterum fra hverdagens tempo for at finde ro og fordybelse
Uanset om du er ny eller erfaren inden for personlig udvikling eller det spirituelle, vil du få en helt særlig oplevelse.
Forestil dig dette øjeblik:
Fra det øjeblik du træder ind gennem portene, mærker du en stille ro brede sig i kroppen.

✨ Du føler dig omsluttet af ro – et frirum fra hverdagens krav, hvor du kan give slip og overgive dig til en helhedsoplevelse, der understøtter din proces fra start til slut.
✨ Du mærker en dyb forbindelse til dig selv – i et trygt og afskærmet rum, hvor stilhed og nærvær gør det muligt at lytte indad uden afbrydelser.
✨ Glæden og letheden strømmer gennem dig – gennem blide øvelser, energiarbejde og en helhedsramme, der nænsomt løfter dig, så du genfinder din indre styrke og balance.
✨ Du genfinder meningsfuldhed og balance – omgivet af inspirerende kvinder, der ligesom dig søger fordybelse, transformation og et liv fyldt med nærvær.
Her træder du ind i en helhedsoplevelse, hvor undervisningen, omgivelserne og den nænsomt sammensatte forplejning går hånd i hånd. Retreatet er skabt, så du kan træde helt ud af hverdagens forstyrrelser og lade din proces folde sig ud – fra de første morgenstunder til de dybe samtaler over måltiderne og den indre integration, der sker i pauserne og i stilheden.
Forestil dig at lade alle bekymringer smelte væk, mens du giver både din krop og sjæl den omsorg, de fortjener. Her er tid til at dykke ned i dybe refleksioner, nyde nærende vegetariske måltider, og lade dig støtte af et fællesskab af ligesindede kvinder, der alle deler intentionen om fordybelse og transformation.
Dette er ikke blot en pause fra hverdagen – det er en sammenhængende rejse, hvor alt fra undervisningen til måltiderne og de fysiske omgivelser er designet til at skabe den optimale ramme for din indre udvikling.

Er du klar til at tage på en guidet rejse ind i dig selv?
Reserver din plads idag - der er begrænset antal pladser
Dette gør din retreat oplevelse unik.

Smukke og rolige omgivelser
Vi har Dallund Slot og det omkringliggende naturområde helt for os selv
– et privat retreat, hvor stilheden, søens spejlblanke overflade og de naturskønne omgivelser danner rammen for din fordybelse.
Ingen andre gæster. Kun dig og de andre kvinder, som deler denne transformerende rejse med dig.
Slottets majestætiske mure, der bærer på mere end 700 års historie, omslutter os i en atmosfære af både elegance, tryghed og varme – et sted, hvor du kan give slip, træde ind i roen og lade dig omfavne af retreatets helende energi.
Eksklusiv komfort og fordybelse
Her mødes luksus og nærvær i en perfekt balance. Bløde senge, elegante designermøbler og en varm, hjemlig atmosfære omslutter dig, så du kan give slip og lade dig synke helt ind i roen.
Alle værelser er lyse, rummelige og indrettet med omtanke – hver med sit eget udtryk, eget badeværelse og en udsigt, der inviterer naturen helt tæt på.
Her kan du trække dig tilbage i fredfyldte omgivelser, lade stilheden omfavne dig og fordybe dig i din egen rejse.
Er du klar til at overgive dig til roen i disse unikke, historiske rammer?


Indlogering
Ønsker du at dele denne rejse med en veninde, søster, mor eller datter, kan I vælge at bo sammen på et dobbeltværelse.
Kommer du alene, deler du et stort og rummeligt dobbeltværelse med en anden deltager, hvis ikke du vælger eneværelse mod tillæg.
Eneværelse tildeles efter først-til-mølle-princippet, så vær tidligt ude, hvis du ønsker dit helt eget fristed.
Dit fristed
Vi ønsker at skabe et retreat, hvor du kan være til stede uden forstyrrelser, så vi begrænser brugen af mobiltelefoner til kun at være mellem undervisning, øvelser og guidede sessioner.
Du er naturligvis velkommen til at have din telefon med på flytilstand, hvis du ønsker at fange de smukke øjeblikke eller tage stemningsbilleder, men vi beder om, at du respekterer de andres privatliv og ikke fotograferer uden tilladelse.
Dette retreat er et helle, et sted, hvor du kan trække dig tilbage, finde ro og være helt til stede i nuet.


BONUS- eksklusiv retreat goodiebag
Ved ankomst til retreatet modtager du en eksklusiv goodie-bag, der understøtter din rejse gennem weekenden.
Den indeholder nøje udvalgte velværeprodukter, som komplementerer de guidede meditationer og praksisser, en smuk journal til dine refleksioner og indsigter samt en særlig gave, der symboliserer din personlige udvikling.
Efter retreatets afslutning får du desuden adgang til en skræddersyet guidet meditation, som hjælper dig med at integrere retreatets læring og bevare roen og fordybelsen i din hverdag
Nøddebo & Kruse
Dette retreat er skabt med en særlig intention – at forene vores styrker og skabe et trygt, kraftfuldt og nærende rum for din indre rejse.
Sammen bringer vi en kombination af klarhed, nærvær, spirituel dybde og kropslig bevidsthed, som åbner døren for transformation på flere niveauer.
Anja har en enestående evne til at se og mærke mennesker på et dybt plan – ofte før de selv er bevidste om det. Med sin baggrund inden for coaching, clairvoyance, healing, yoga og kropstræning hjælper hun dig med at finde din styrke, skabe balance og slippe de mønstre, der ikke længere tjener dig.
Miia arbejder med en skarp men kærlig clairvoyance og kanalisering, der guider dig til at åbne for det, der kalder på dig. Hun hjælper dig med at lytte til din sjæl, forløse blokeringer og finde en ny lethed i livet. Med en stærk spirituel forankring og en jordnær tilgang skaber hun et rum, hvor du kan mærke dig selv på en ny måde.Når vi forener vores energier, skaber vi et retreat, hvor krop, sind og sjæl får plads til at lande – og hvor du kan give dig selv den gave at lytte, mærke og træde ind i din egen styrke.
Velkommen til et retreat, hvor du ikke bare er en deltager – men en del af et hjertevarmt, støttende og transformerende fællesskab.

Hvordan dit liv vil forandres
Når du vender tilbage til din hverdag efter fire magiske dage på Dallund Slot, vil du føle en dyb forandring:
-
Du kan mærke dig selv igen, og med det en ny adgang til din indre styrke.
-
Du har genopdaget forbindelsen mellem din krop, dit sind og din sjæl, og føler dig mere hel.
-
Du har mødt inspirerende kvinder og været en del af et fællesskab, der har løftet dig.
-
Du er fyldt med fornyet energi og beriget af de dybe oplevelser, du har haft.

Anja Nøddebo - underviser, clairvoyant og healer
Med et hjerte fyldt af nærvær og indsigt guider jeg dig kærligt mod større forståelse af dig selv og dit liv. Jeg hjælper mine kunder med, at skabe sunde og nærende mønstre, der ikke blot giver midlertidig lindring, men som understøtter din personlige og fysiske udvikling på lang sigt.
Jeg arbejder intuitivt og ser det, du måske selv har svært ved at sætte ord på.
Som flere verdensmester i karate har jeg lært, hvad der kræves for, at overvinde både fysiske og mentale barrierer. Denne erfaring har givet mig en dyb forståelse for, hvordan vi kan udvikle os, når vi forener mental styrke, kropslig indsigt og følelsesmæssig bevidsthed.
Jeg tror på, at varige forandringer skabes gennem indsigt, forståelse og handling. Derfor vejleder jeg dig ikke blot i at finde svarene – men i at integrere dem i din hverdag på en måde, der giver mening for dig. Både på det fysiske og mentale plan.
Privat lever jeg et liv i balance mellem nærvær, fordybelse og naturen. Jeg tror på, at vi alle kan skabe et liv i harmoni, når vi giver os selv lov til at lytte indad og handle ud fra vores sjæls behov.
Jeg tilbyder bl.a.:
• 1:1 sessioner
• Et online træningsunivers
• Forskellige events og workshops
• Holdtræning & event, der styrker hele dig
Miia Kruse - spirituel mentor & uddannelsesleder
Jeg tror på vigtigheden af balance. Ikke blot balancen mellem karriere og privatliv. Men også balancen i os selv. At opnå følelsen af meningsfuldhed og connection.
Jeg er født clairvoyant, er medie, NLP Master, coach og spirituel mentor. Min mission har alle dage været at åbne hjerter! Nu uddanner jeg andre til at gøre det samme.
Hos mig finder du intensive mentorforløb og spirituelle udviklings- og kursusforløb for private og virksomhedsejere.
Blandt mit arbejde er blandt andet;
-
Forfatter af 3 E-bøger.
-
Cirkeldeltagelse i spirituelt & evidensbaseret medieskab.
-
Online kursus "Find dit indre styrke og tryghed - efter mødet med en psykopat" og lukket facebookgruppe til støtte ved manipulerende relationer.
-
Podcast serien "Clairvoyante Reflektioner" samt "SKAB dit liv"
-
YouTube kanalen Mindful Daisy med tips & guides
Privat bor jeg sammen med min mand Kenneth og tilsammen har vi 3 døtre, der alle har hver deres udfordringer i Livet. Vi har hund, kat, villa og Seat (ikke Volvo) - men vi ser vores hverdag og trivsel ud fra mødet mellem kompleksitet og evnen til at skabe lethed gennem balance.

Her er et udpluk af, hvad andre mener om at arbejde med os
Det er første gang nogensinde, vi samler vores unikke kompetencer og hjerter til at skabe dette retreat for dig og op til 20 andre kvinder.

Jeg har Idag haft den ære at modtage fjernhealing af Anja. Jeg har prøvet healing før dog ikke fjern-healing og jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk. Dette blev af Anja med det samme bragt til skamme.
Jeg har faktisk aldrig prøvet en så stærk energi og følt så klart et lys.
Anja fjernede med hendes healing min hovedpine og mærkede intuitivt mine chakra igennem.
Anja læste præcis hvilke udfordringer jeg står overfor og gav meget klart kærlig hjælp og besked.
Jeg har en lethed i kroppen og har brugt dagen på stille at få varmen igen da jeg følte en smuk omfavning af krystal klart hvidt lys under healing sessionen.
Mine dybeste Anbefalinger til Anja. Også selvom du som jeg bor langt fra Anja tak endnu engang Anja.
Det var smukt, rent og meget givende.
Christina Liljeqvist Larsen

Jeg har over knap et år haft 7 - 8 sessioner med Miia Kruse, og det har haft afgørende betydning for mig i mit liv. Miia har gennem sin evne til at forbinde sig med min højere bevidsthed og guides igen og igen ramt fuldstændig plet ift. de temaer, jeg har bragt op.
Ja, hun har endda somme tider sat ord på problematikker, uden jeg havde sagt noget. Men når hun sagde det, var jeg klar over, at det var sandt. Samtidig er de ting, hun får ind meget praktiske og løsningsorienteret.
Efter hver session har der været konkrete handlinger, jeg kunne foretage for at ændre mit liv til det bedre. Og når jeg har gjort det, har en altid haft en stor positiv betydning. Samtidig er Miia meget kærlig, imødekommende og giver god tid for mig til at fortælle om situationen.
Jeg oplever også ofte, at sessionen ikke bare giver mig større bevidsthed, men at den også ofte er healende i sig selv.
Så jeg kan varmt anbefale Miia til enhver, der er på rejsen med at bringe sit liv i større overensstemmelse med sjælens højere formål.
Ellen Hellena Merrild

Sådan tilmelder du dig
Du booker en snak med Anja via knappen "Ja tak - jeg vil med".
Under samtalen vil vi kunne forventningsafstemme, om dette retreat bare er perfekt til dig - og du vil kunne få svar på eventuelt yderligere spørgsmål.
Det er også under denne samtale, du fortæller, om du ønsker at bo på enkeltværelse eller dobbeltværelse.
Herefter får du en e-mail med faktura. Når du har betalt, har du sikret dig din plads på retreatet
Hvis du bare ved du vil med og ikke har brug for en snak inden dit køb vælger du KØB NU knappen
Vi glæder os til at se dig!
Anja Nøddebo

Inkluderet i dit retreat
- 3 overnatninger i enkelt- eller dobbeltværelse
- Velkomst kaffe/te/vand og snacks
- vegetarisk menu, 3 morgenmad, frokost, middag
- Program sammensæt med fokus på at bringe dig indre klarhed og visdom
- Tid på egen hånd til at nyde slot og naturskønne omgivelser
- 2 nærværende og fagligt kompetente facilitatorer, der guider dig
- Unikke øvelser og oplevelser skabt specielt til dette retreat
Du medbringer selv:
- Yogamåtte (eller andet liggeunderlag)
- Badetøj og badehåndklæde
- behageligt tøj
- tæppe til meditation og øvelser
- udetøj og sko
- Godt humør
PRIS
💛 Pris for hele retreatet inkl. eneværelse: 8.200 kr.
💛 Ved delt dobbeltværelse: 7.800 kr.
Prisen dækker hele dit forløb og inkluderer alt, hvad du behøver for at fordybe dig i undervisningen og få den fulde oplevelse af retreatet:
Indsigtsfuld og nærværende undervisning, guidede meditationer og spirituel vejledning
Et trygt og eksklusivt rum, hvor du kan lade transformationen udfolde sig
Nærende, plantebaserede måltider, der støtter din proces fysisk og energetisk
Overnatning i de smukke, historiske rammer – en essentiel del af retreatets helhedsoplevelse
Denne weekend er en invitation til at træde ud af hverdagens tempo og helt ind i dit indre. Alt er tilrettelagt for, at du kan give slip, fordybe dig og mærke din egen essens.
Giv dig selv denne gave – du fortjener det.




Program 20. - 23 august 2025
Onsdag den 20. august
-
11:00 - Ankomst og velkomst ved Dallund Slot
-
12:00 - Let frokost og introduktion til retreatet
- 14:00 - Åbningscirkel og intention setting
- 16:00 - Chakrahealing
- 18:30 - Vegetarisk middag
- 20:00 - Aftenvisualisering, lydhealing og refleksion
Torsdag den 21. august
-
08:00 - Yin yoga
- 10:00 - Morgenmads brunch
- 11:00 -Clairvoyant og kanaliseret guidet øvelse til The New You
- 12:00 - Nydelsesfuld frokost
- 14:00 - Guidede forløsende mindset-øvelser
- 16:00 - Eftermiddagshygge inde/ude
- 18:30 - Vegetarisk middag
- 20:00 - Healings meditation, lydhealing og refleksion
Fredag den 22. august
- 08:00 - Morgenmad
- 09:30 - intuition og klarhed
-
12:00 - Nydelsesfuld frokost
-
14:00 - Spirituel undervisning – forvandlingens kraft
-
16:00 - stilletid ude eller inde
- 18:30 - Vegetarisk middag
-
20:00 - spirituel vejledning, healing og refleksion
Lørdag den 23. august
-
08:00 - Morgenmad
-
09:30 - - spirituel undervisning – friheden til at være dig
-
12:00 - Nydelsesfuld frokost
-
13:30 - Udtjekning
-
14:00 - din nye begyndelse, healings meditation og afrunding.
- 16:00 - Kærligt tak for nu❤
PRIS
💛 Pris for hele opholdet i eneværelse: 8.200 kr.
💛 Ved delt dobbeltværelse: 7.800 kr.
Prisen inkluderer alt, hvad du behøver for en uforglemmelig rejse – nærende måltider, inspirerende undervisning og en tryg ramme til fordybelse og velvære.
Tag med os og mærk forskellen – du fortjener det. 🌿💫
Relevante spørgsmål og svar:
-
Hvordan finder jeg til Dallund Slot?
Slottet ligger i Søndersø, 16 km fra togstationen Odense. -
Hvad skal jeg medbringe?
Medbring yogamåtte (eller andet liggeunderlag), badetøj & badehåndklæde, behageligt tøj du har det godt i & tøj, sko og toiletartikler til 4 dage -
Skal man være slank og smidig, i god form for at kunne deltage?
Nej, det er slet ikke nødvendigt. Alle kan være med uanset. Du bliver guidet i alle øvelser. -
Kan jeg følges med andre, hvis jeg ikke har bil?
Det anbefales at komme hertil i bil, da her ikke er offentlig transport lige til døren. Fra Odense Banegård går en bus, der stoppe ved Søndersø. Herfra er 2 km. til slottet.
Hvis du ikke har bil og er interesseret i, hvis der bliver mulighed for samkørsel med en eller flere andre deltagere, kan du give os besked, så vi vil være opmærksomme på, om denne mulighed byder sig.
Kommer du i bil og er interesseret i mulighed for samkørsel med en eller flere andre deltagere for at have selskab og dele udgift til brændstof, kan du give besked til os og vi er opmærksomme på at orientere andre om denne mulighed, hvis der er behov for det. -
Må jeg slet ikke have min telefon tændt?
Vi ønsker at skabe et retreat, hvor du kan være til stede uden forstyrrelser, så vi begrænser brugen af mobiltelefoner til kun at være tilladt i pauser og mellem undervisning, øvelser og guidede sessioner. Se eventuelt program her på siden for de enkelte dage for at danne dig et indtryk; Du vil have god tid til dig selv og til evt. mobiltelefon ind i mellem. -
Hvordan er værelserne?
Værelserne på Dallund Slot er hyggelige og komfortable. De fleste er delt med en anden deltager, men der er mulighed for enkeltværelse mod et tillæg. -
Hvad hvis jeg har allergier eller særlige kostbehov?
Vi tilbyder nærende og lækker mad, der udelukkende er vegetarisk. Har du lægefaglig diagnosticeret allergi og kan dokumentere dette, kan vi være behjælpelige med at anmode om mulighed for hensynstagen til dette i slottets køkken. Du bedes informere os om eventuel allergi ved tilmelding. -
Hvad hvis jeg pludselig ikke kan deltage?
Vi forstår, at planer kan ændre sig. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at overdrage din plads til en anden. Kontakt os hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt. -
Er der adgang til spa eller wellness-faciliteter?
Dallund Slot har ikke en spa, men der er sauna og der er adgang til en smuk sø, hvor du kan tage en dukkert, samt skønne naturomgivelser til ro og refleksion. -
Skal jeg have erfaring med meditation, yoga eller spirituelt arbejde?
Nej, du behøver ingen erfaring – alle er velkomne, uanset hvor du er på din rejse. Øvelserne tilpasses, så alle kan være med i deres eget tempo.
Du har måske allerede opdaget, hvor vigtigt det er at prioritere dig selv – men ved, at det er lettere sagt end gjort.
Livet kræver meget, og det kan være svært at finde tid og plads til at dykke indad.
Her giver vi dig muligheden for at trække stikket helt og få tid til fordybelse.
Handelsbetingelser
Nøddebo & Kruse 2025